Vindmøller

Innovative plastløsninger til vindmøllerindustrien 

Både i forbindelse med transport og drift af vindmøller er der behov for afdæknings- og beskyttelsesløsninger. Det drejer sig fx om dele og åbninger, der skal beskyttes mod fugt og snavs eller afdækning af bevægelige dele til beskyttelse af montører.
Disse løsninger har traditionelt været lavet i glasfiber eller metal, men teknisk plast har i mange tilfælde vist sig at være et klart bedre valg. Det dokumenterer en lang række innovative afdæknings- og beskyttelsesløsninger, vi har udviklet i tæt samarbejde med vindmølleproducenter.

 

Fleksibelt, let og billigt

Plast er et fleksibelt materiale, der giver mange flere designmuligheder end fx metal. Vi kan arbejde frit med form og farve, runde og buede linjer og kan præge fx logo eller tekster i materialet. Det betyder bl.a. at plastløsningerne kan udformes, så de er langt lettere at håndtere og montere.
Samtidig er plast et billigere materiale, når investeringen i formen er foretaget. Faktisk så billigt, at det kan betale sig at smide nogle af afdækningerne – lavet i miljøvenligt plast – ud efter endt transport af vindmøllerne. Og endelig er plast meget lettere end metal.

 

Tæt samarbejde giver de bedste løsninger

Plastløsningerne til vindmøllerne er lavet i tæt samarbejde med producenterne. Det giver de bedste resultater. Vi stiller alle vores tekniske, designmæssige og praktiske kompetencer til rådighed, når nye plastløsninger skal udvikles i samarbejde med vores kunder. Og jo tidligere vi bliver involveret i udviklingsfasen, des bedre bliver løsningerne til kunderne.

Dette site bruger cookies for at huske indstillinger, lave statistik og forbedre oplevelsen for dig. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.