NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1007 København K

Meddelelse nr. 50 / 2015 20. august 2015 CVR nr. 15701315

Udvidelse af aktietilbagekøbsprogram

Bestyrelsen i SP Group A/S (SP Group) har besluttet at udvide og forlænge tilbagekøbet af egne aktier i overensstemmelse med bemyndigelsen givet på den ordinære generalforsamling den 27. april 2012.

Aktietilbagekøbsprogrammet blev offentliggjort i Selskabsmeddelelse nr. 15/2015 af den 26. marts 2015.

SP Group besidder 9.505 stk. egne aktier à nominelt DKK 10 svarende til 0,43 % af SP Groups aktiekapital pr. 19. august 2015.

Formålet med aktietilbagekøbsprogrammet er afdækning af eksisterende warrantprogrammer.

Aktietilbagekøbet løber i perioden fra og med den 11. april 2015 til og med den 31. december 2015, og forlænges nu til og med den 10. april 2016. Aktietilbagekøbs-programmet er iværksat efter bestemmelserne i EU-kommissionens forordning nr. 2273/2003 af den 22. december 2003 (det såkaldte ’Safe Harbour’ regulativ for aktietilbagekøbsprogrammer), som sikrer, at SP Group er beskyttet mod overtrædelse af insiderlovgivningen i forbindelse med tilbagekøbet.


SP Group har indgået aftale med Jyske Bank A/S (Jyske Bank) om, at Jyske Bank fungerer som finansiel rådgiver og Lead Manager af tilbagekøbsprogrammet. Jyske Bank træffer sine handelsbeslutninger uafhængigt af og uden indflydelse fra SP Group.


Aktietilbagekøbsprogrammet har følgende vilkår:

  • Det maksimale vederlag, som SP Group må betale for aktier opkøbt under programmet, udvides i dag fra DKK 10,0 mio. med DKK 10,0 mio. til DKK 20,0 mio.

  • Der vil hver handelsdag maksimalt blive købt aktier i selskabet svarende til 50 % af den gennemsnitsmængde af selskabets aktier, der blev handlet på NASDAQ Copenhagen i de 20 handelsdage, der går forud for tidspunktet for tilbagekøbet

  • Tilbagekøbet må ikke ske til en aktiekurs, der overstiger den højeste af

        - aktiekursen på den senest uafhængige handel
        - aktiekursen på den højeste foreliggende uafhængige tilbudskurs på NASDAQ Copenhagen på tidspunktet for tilbagekøbet

SP Group vil ugentligt offentliggøre en separat meddelelse til NASDAQ Copenhagen og annoncere antallet af tilbagekøbte aktier og deres værdi.

 

 

 

undefined

 

 

Dette site bruger cookies for at huske indstillinger, lave statistik og forbedre oplevelsen for dig. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.