NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1007 København K

Meddelelse nr. 42 / 2015 24. juni 2015 CVR nr. 15701315

Forhøjelse af aktiekapitalen på nominelt DKK 2.000.000 gennemføres

SP Group A/S skal hermed meddele, at den forhøjelse af aktiekapitalen på nominelt DKK 2.000.000 svarende til 200.000 stk. nye aktier a nominelt DKK 10, som blev offentliggjort mandag den 22. juni 2015, via Jyske Bank er fuldtegnet og afsluttet i forbindelse med en private placement.

Tegningskursen blev fastsat til 280 på baggrund af book-building metoden foretaget af Jyske Bank i tegningsperioden.

SP Group har således fået tilført DKK 56,0 mio. fra emissionen med fradrag af omkostninger på ca. DKK 0,5 mio.

Nettoprovenuet er derfor DKK 55,5 mio.

Efter kapitalforhøjelsen består aktiekapitalen af 2.224.000 stk. aktier a nominelt DKK 10,00.

De nye aktier har samme rettigheder som eksisterende SP Group aktier, herunder ret til at modtage eventuel udbytte for regnskabsåret 2015 fra tidspunkt, hvor kapitaludvidelsen er registreret i Erhvervsstyrelsen.

De nye aktier forventes optaget til notering på Nasdaq under den eksisterende fondskode ISIN DK0010244771 (SPG) primo juli 2015.

 

 

 

undefined

 

 

 

Dette site bruger cookies for at huske indstillinger, lave statistik og forbedre oplevelsen for dig. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.