NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1007 København K

Meddelelse nr. 67 / 2014 24. november 2014 CVR nr. 15701315

Akkvisition - Gibo Plast A/S, et datterselskab i SP Group A/S, overtager Scanvakuum ApS


Akkvisition – Gibo Plast A/S, et datterselskab i SP Group A/S, overtager Scanvakuum ApS

 

Den 1. januar 2015 overtager Gibo Plast A/S aktiviteterne i Scanvakuum ApS.

Scanvakuum – det tidligere Falkenberg Plast, der har fokus på vakuumformning og 5-akset CNC bearbejdning – overtages af Gibo Plast A/S. Scanvakuum ApS er en mindre vakuumformningsvirksomhed i Sorø.

Gibo Plast A/S er en af de førende producenter af vakuumformet plast i Skandinavien til mange forskellige industrier i forskellige materialer. Med fabrikker i både Danmark og Polen har Gibo skabt en platform, der gør det muligt at løse mange typer opgaver; fra lav volumen og høj kompleksitet til det modsatte, hvor der er plads til både større og mindre kunder. Læs mere om Gibo Plast på www.gibo.dk

Lars Ravn Bering, administrerende direktør for Gibo Plast A/S, begrunder købet som en strategisk satsning med gode synergier, da muligheden bød sig. Gibo vil gerne ekspandere og udbygge sin rolle som førende udbyder af tekniske artikler i termoformet plast til danske og internationale kunder.

René Borggaard, ejer af Scanvakuum, begrunder salget med en ændret strategi med ønske om større fokus på blæsestøbning og kompositproduktion i fremtiden.

Kunderne vil fremover blive betjent af Gibos kundeservice funktion i Skjern, hvor den tekniske support også er placeret. Alle medarbejdere hos Scanvakuum er informeret og tilbudt job andre steder i gruppen, der hidtil har ejet Scanvakuum.

”Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med Scanvakuums kunder i en god og positiv ånd”, siger Frank Gad.

Planen er at flytte maskiner og værktøjer til Gibos fabrikker i løbet af 1. kvartal 2015, hvorefter fabrikken i Sorø lukkes.

Gibo Plast er en del af SP Group A/S, der primært producerer formstøbte emner i plast, samt udfører overfladebelægning. SP Group er en førende leverandør af plastforarbejdede emner til industrien i Danmark og har desuden en væsentlig eksport samt produktion fra egne fabrikker i udlandet. SP Group er noteret på NASDAQ Copenhagen og har ca. 1.200 medarbejdere.

Da overtagelsen sker den 1. januar 2015, påvirker købet ikke SP Groups senest udmeldte forventninger til 2014. Overtagelsen af Scanvakuums aktiviteter forventes at bidrage positivt til SP Groups omsætning og indtjening i 2015 og fremover.

 

 

 

 

undefined

Dette site bruger cookies for at huske indstillinger, lave statistik og forbedre oplevelsen for dig. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.