NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K

Meddelelse nr. 2 / 2013 02. januar 2013 CVR nr. 15701315

Udvidelse af aktietilbagekøbsprogram

Bestyrelsen i SP Group A/S (SP Group) har besluttet at udvide tilbagekøbet af egne aktier i overensstemmelse med bemyndigelsen givet på den ordinære generalforsamling den 27. april 2012.

Aktietilbagekøbsprogrammet blev offentliggjort i Selskabsmeddelelse nr. 17/2012 af den 23. august 2012. SP Group besidder pr. 2. januar 2013 48.746 stk. egne aktier à nominelt DKK 10 svarende til 2,41 % af SP Groups aktiekapital.

Formålet med aktietilbagekøbsprogrammet er afdækning af eksisterende warrantprogrammer samt delvis betaling for køb af minoritetsaktier i datterselskabet TPI Polytechniek bv.

Aktietilbagekøbet løber i perioden fra og med den 23. august 2012 til og med den 29. april 2013. Aktietilbagekøbsprogrammet bliver iværksat efter bestemmelserne i EU-kommissionens forordning nr. 2273/2003 af den 22. december 2003 (det såkaldte ’Safe Harbour’ regulativ for aktietilbagekøbsprogrammer), som sikrer, at SP Group er beskyttet mod overtrædelse af insiderlovgivningen i forbindelse med tilbagekøbet.

SP Group har indgået aftale med Jyske Bank A/S (Jyske Bank) om, at Jyske Bank fungerer som finansiel rådgiver og Lead Manager af tilbagekøbsprogrammet. Jyske Bank træffer sine handelsbeslutninger uafhængigt af og uden indflydelse fra SP Group.

Aktietilbagekøbsprogrammet har følgende vilkår:

  • Det maksimale vederlag, som SP Group må betale for aktier opkøbt under programmet, udvides i dag fra DKK 8,0 mio. med DKK 5,0 mio. til DKK 13,0 mio.
  • Der vil hver handelsdag maksimalt blive købt aktier i selskabet svarende til 50 % af den gennemsnitsmængde af selskabets aktier, der blev handlet på NASDAQ OMX Copenhagen i de 20 handelsdage, der går forud for tidspunktet for tilbagekøbet
  • Tilbagekøbet må ikke ske til en aktiekurs, der overstiger den højeste af

                - aktiekursen på den senest uafhængige handel
                - aktiekursen på den højeste foreliggende uafhængige tilbudskurs på
                  NASDAQ OMX Copenhagen på tidspunktet for tilbagekøbet

SP Group vil ugentligt offentliggøre en separat meddelelse til NASDAQ OMX Copenhagen og annoncere antallet af tilbagekøbte aktier og deres værdi.

   
   

 

Niels K. Agner
Bestyrelsesformand

 

Frank Gad
Adm. direktør

 

 

 

undefined

Dette site bruger cookies for at huske indstillinger, lave statistik og forbedre oplevelsen for dig. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.