Niels K. Agner |
Frank Gad |
NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K
Bestyrelsen har i dag besluttet at etablere en incitamentsordning for selskabets direktion og 22 ledende medarbejdere. Ordningen er baseret på warrants, der udstedes ved bestyrelsens udnyttelse af bemyndigelsen i vedtægternes pkt. 5 stk. 4, der blev givet på generalforsamlingen i 2011, hvor programmet blev forelagt. Der udstedes i alt 100.000 stk., hvoraf direktionen tildeles 30.000 stk., og de resterende tildeles de ledende medarbejdere.
Tildelingen er begrundet i et ønske om at knytte de ledende medarbejdere tættere til koncernen.
Udnyttelseskursen er fastsat til DKK 120 pr. nom. DKK 10 aktier med tillæg af 7,5 % p.a. regnet fra den 1. april 2012, og indtil udnyttelse tidligst kan ske. Udnyttelseskursen er fastsat ud fra børskursen umiddelbart før og efter offentliggørelsen af Årsrapporten den 28. marts 2012.
De udstedte warrants kan benyttes til køb af aktier i selskabet i perioden 1. april 2015 og indtil 31. marts 2018, dog således at udnyttelse kun kan ske i de første 2 uger af de perioder, hvor ledelsen i henhold til selskabets interne regler kan handle med selskabets aktier.
De udstedte warrants anslås at få en samlet markedsværdi på ca. DKK 758.000. Markedsværdien af de udstedte warrants er beregnet ud fra Black-Scholes-modellen med anvendelse af en volatilitet beregnet ud fra selskabets aktiekurser de seneste 6 måneder, et renteniveau på 0,51 %, en aktiekurs på DKK 102 og under forudsætning af, at de tildelte warrants udnyttes i april 2015. Der tages ikke højde for eventuelle udbytte betalinger i perioden.
Direktionen og de 22 ledende medarbejdere kan alternativt købe warranterne til markedspris som opgjort oven for mod kontant betaling. Tilbuddet om køb kan benyttes i de kommende 2 måneder.
Fratræder deltagerne fra det selskab i koncernen, hvor vedkommende er ansat, reduceres antallet af warrants forholdsmæssigt således, at der tages højde for, at deltageren kun har haft tilknytning til koncernen i den del af ordningens løbetid. Dette gælder dog ikke, hvis deltagerne har købt og betalt warranterne.
Niels K. Agner |
Frank Gad |