NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K

Meddelelse nr. 16 / 2012 23. august 2012 CVR nr. 15701315

Delårsrapport for 1. halvår 2012

Delårsrapport for 1. halvår 2012 

Resumé: SP Group realiserede i det første halvår 2012 en stigning i resultatet før skat og minoriteter på 14,1 % til DKK 17,9 mio. mod DKK 15,7 mio. i samme periode sidste år. Omsætningen målt i forhold til samme periode sidste år steg 14,5 % til DKK 548,3 mio., og EBITDA steg fra DKK 45,7 mio. til DKK 48,8 mio. svarende til 6,7 %. Den positive udvikling i omsætningen og driftsindtjeningen realiseret i 2011 er således fortsat i 2012. Forventningerne til hele året præciseres og opjusteres. Der forventes nu et resultat før skat og minoriteter på DKK 40-45 mio. for hele 2012 (tidligere meddelt: mere end DKK 35 mio.).

Bestyrelsen for SP Group A/S har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. halvår 2012.

Delårsrapporten rummer følgende hovedpunkter:

  • Omsætningen steg i første halvår 2012 med DKK 69,6 mio. til DKK 548,3 mio. svarende til 14,5 % i forhold til samme periode sidste år. I 2. kvartal voksede omsætningen 22,4 %.
  • Resultatet før afskrivninger (EBITDA) blev i første halvår 2012 DKK 48,8 mio. mod DKK 45,7 mio. i 1. halvår 2011. EBITDA blev DKK 23,1 mio. i 2. kvartal 2012 og voksede dermed 15,6 % i forhold til samme periode sidste år.
  • Resultatet før finansielle poster (EBIT) blev i 1. halvår 2012 DKK 25,0 mio. mod DKK 24,2 mio. i 1. halvår 2011.  EBIT blev DKK 11,1 mio. i 2. kvartal 2012 og voksede dermed 17,9 % i forhold til samme periode sidste år. 
  • Resultatet af finansielle poster blev DKK minus 7,1 mio. i 1. halvår 2012, hvilket er DKK 1,5 mio. bedre end i samme periode sidste år. I 2. kvartal blev resultatet minus DKK 3,5 mio. i forhold til minus DKK 3,8 mio. i samme periode sidste år.
  • Resultatet før skat og minoriteter blev i 1. halvår 2012 DKK 17,9 mio. mod DKK 15,7 mio. i samme periode sidste år. I 2. kvartal 2012 blev resultatet DKK 7,6 mio. og voksede dermed 34,6 % i forhold til samme periode sidste år.
  • Resultatet pr. aktie (udvandet) blev i 1. halvår DKK 6,58 mod DKK 5,21 i samme periode i 2011. En stigning på 26,3 %.
  • I belægningsvirksomheden (Accoat) steg omsætningen i 1. halvår 2012 med DKK 28,3 mio. til DKK 91,8 mio. EBITDA steg til DKK 16,5 mio. fra DKK 4,0 mio. i samme periode i 2011.
  • I plastvirksomhederne (SP Moulding, SP Medical, Tinby, TPI, Ergomat og Gibo Plast) steg omsætningen med DKK 37,3 mio. til DKK 458,8 mio. EBITDA faldt til DKK 40,0 mio. fra DKK 48,3 mio. i samme periode i 2011. 
  • Pengestrømmene fra driften var i 1. halvår 2012 positive med DKK 18,0 mio., hvor de i samme periode sidste år var negative med DKK 14,0 mio.  
  • Den nettorentebærende gæld er DKK 382,1 mio. ultimo juni 2012 mod DKK 405,0 mio. på samme dato i 2011.  
  • Der forventes nu et overskud før skat og minoriteter på DKK 40-45 mio. i 2012 og en omsætning i niveauet DKK 1.050-1.100 mio. for hele året, men markedsudsigterne er fortsat uklare. De tidligere forventninger var et resultat før skat og minoriteter på mere end DKK 35 mio. og en omsætning på mere end DKK 975 mio.

Frank Gad udtaler: ”Vi glæder os over, at kunderne øger deres køb hos os, og at vor indtjening fortsat øges, selvom væksten i verdensøkonomien er lav. Vore kunder i medico-, cleantech- og fødevarerelaterede industrier, der udgør over 80 % af vor samlede afsætning, klarer sig heldigvis fortsat godt”.

Læs hele rapporten her

   
   

 

Niels K. Agner
Bestyrelsesformand

 

Frank Gad
Adm. direktør

 

 

undefined

Dette site bruger cookies for at huske indstillinger, lave statistik og forbedre oplevelsen for dig. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.