Resumé: SP Group realiserede i 4. kvartal 2010 et overskud før skat og minoriteter på DKK 6,8 mio. For året 2010 realiseredes et overskud før skat og minoriteter på DKK 28,8 mio., hvilket var en forbedring på DKK 43,3 mio. målt i forhold til 2009 Omsætningen steg fra DKK 681,9 mio. i 2009 til DKK 851,9 mio. i 2010 svarende til en organisk vækst på ca. 25 %.
Årsrapport 2010
Bestyrelsen for SP Group har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for 2010, som er vedhæftet i sin helhed.
4. kvartal 2010
-
I 4. kvartal 2010 omsatte SP Group for DKK 220,7 mio., hvilket var 21,5% mere end i samme periode året før.
-
EBITDA faldt til DKK 17,7 mio. fra DKK 20,6 mio. i samme periode året før. I 2009 indgik en gevinst på salg af en ejendom med DKK 8,6 mio.
-
Resultatet før skat og minoriteter blev forbedret med DKK 0,8 mio. til DKK 6,8 mio.
-
I 4. kvartal blev pengestrømmene fra driften DKK 24,9 mio. Der blev anvendt DKK 15,6 mio. på investeringer og optaget netto DKK 25,6 mio. i langfristet gæld. Ændring i likviditeten var derfor positiv med DKK 34,9 mio.
Året 2010
-
Omsætningen steg 24,9 % målt i forhold til 2009 til DKK 851,9 mio.
-
Salget til medico-kunder steg med 27,2 % og udgør nu 34 % af omsætningen.
-
Salget i udlandet udgør nu 46,4 % af omsætningen.
-
EBITDA steg til DKK 83,0 mio. fra DKK 40,2 mio. i 2009.
-
EBIT steg til DKK 41,7 mio. fra DKK -1,0 mio. i 2009.
-
Resultatet før skat og minoriteter blev forbedret med DKK 43,3 mio. til DKK 28,8 mio.
-
Pengestrømmene fra driften var positive og blev DKK 57,8 mio., hvilket er DKK 12,5 mio. bedre end i 2009.
-
Den nettorentebærende gæld blev nedbragt med DKK 9,5 mio. til DKK 367,4 mio. ultimo 2010.
Forventninger til 2011
-
Den globale økonomi forventes også at vokse i 2011, men den er fortsat skrøbelig.
-
På nærmarkederne i Europa forventes lav vækst i økonomien generelt.
-
En række lande har bekymrende store underskud på de offentlige finanser og stor gæld.
-
SP Group vil lancere en række nye produkter og løsninger til kunder i specielt health care, cleantech samt fødevarerelaterede industrier. Disse forventes at bidrage til både vækst og indtjening.
-
Den største enkelte investering forventes foretaget i medico aktiviteterne.
-
Afskrivningerne forventes realiseret på et højere niveau end i 2010.
-
De finansielle udgifter forventes realiseret på niveau med 2010.
-
En stram omkostningsstyring, en hurtig kapacitetstilpasning samt fortsat stærk fokus på risiko-, likviditets- og kapitalstyring medvirker til, at SP Group har et godt fundament for fremtiden.
-
Der forventes et lidt større resultat før skat og minoriteter i 2011 end i 2010 og et lidt højereaktivitetsniveau, men det er for tidligt at kvantificere dette, da markedsudsigterne fortsat er uklare.
Administrerende direktør Frank Gad udtaler: ’2010 blev vort hidtil bedste år målt både på overskud og cash flow fra driften. Vi forventer at kunne gøre det lidt bedre i 2011, hvis verdensøkonomien fortsat udvikler sig positivt.’
Hoved og nøgletal for 4. kvartal