NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K

Meddelelse nr. 1 / 2010 30. marts 2010 CVR nr. 15701315

Årsrapport 2009

Bestyrelsen for SP Group har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for 2009, som er vedhæftet i sin helhed.

4. kvartal 2009

Bestyrelsen for SP Group har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for 2009, som er vedhæftet i sin helhed.
  • I 4. kvartal 2009 omsatte SP Group for DKK 181,7 mio., hvilket var 13% mindre end i samme periode året før.
  • EBITDA steg til DKK 20,6 mio. fra DKK 15,3 mio. i samme periode året før.
  • EBIT steg til DKK 9,3 mio. fra DKK 3,5 mio. i samme periode i 2008.
  • Resultatet før skat og minoriteter blev forbedret med DKK 15,0 til DKK 6,0 mio. (sammenlignet med et underskud på DKK 9,0 mio. i 4. kvartal 2008).
  • I 4. kvartal blev pengestrømmene fra driften DKK 13,7 mio. Der blev anvendt DKK 9,5 mio. på investeringer og optaget netto DKK 1,6 mio. i langfristet gæld. Ændring i likviditeten var derfor positiv med DKK 5,9 mio.
  • Et langfristet lån på DKK 12,0 mio. blev ikke som forventet effektueret i 4. kvartal på grund af urimelig langsommelighed i den digitale tinglysning. Lånet er effektueret primo 2010 og har styrket kapitalberedskabet.

Året 2009

  • Omsætningen faldt 21% målt i forhold til 2008 til DKK 681,9 mio.
  • Salget til medico-kunder steg med 6% og udgør nu 33% af omsætningen.
  • EBITDA faldt til DKK 40,2 mio. fra DKK 60,3 mio. i 2008.
  • EBIT faldt til DKK -1,0 mio. fra DKK 17,0 mio. i 2008.
  • Resultatet før skat og minoriteter blev forbedret med DKK 0,3 mio. til DKK -14,5 mio.
  • Pengestrømmene fra driften var positive og blev DKK 45,3 mio., hvilket er DKK 10,0 bedre end i 2008.
  • Den nettorentebærende gæld blev nedbragt med DKK 16,5 mio. til DKK 376,9 mio. ultimo 2009.

Forventninger til 2010

  • Den globale recession forventes gradvist afløst af moderat vækst, men fra et lavt niveau.
  • Det antages, at lagerreduktionerne, der er gennemført i alle led i værdikæden, nu er ved at være et overstået kapitel.
  • Det forventes derfor, at den voldsomme aktivitetsnedgang gradvist afløses af moderat vækst.
  • Alligevel bliver 2010 et udfordrende år for fremstillingsindustrierne generelt, fordi der er rigelig kapacitet i forhold til efterspørgslen.
  • En række nye produkter og løsninger til kunder i specielt health care-, cleantech- samt fødevarerelaterede industrier forventes at bidrage til vækst og indtjening.
  • Der er foretaget en væsentlig opbremsning i SP Groups investeringer, og investeringerne i 2010 forventes at blive lavere end i 2009. Den største enkelte investering foretages i medico-aktiviteterne.
  • Afskrivningerne forventes realiseret på niveau med 2009.
  • De finansielle udgifter forventes realiseret på niveau med 2009.
  • Der forventes et lille positivt resultat i 2010 og et lidt højere aktivitetsniveau, men det er for tidligt at kvantificere dette, da markedsudsigterne fortsat er uklare.

Spørgsmål angående denne fondsbørsmeddelelse kan rettes til adm. direktør Frank Gad.

Download hele rapporten her 

 

Med venlig hilsen

 
   

 

Niels K. Agner
Bestyrelsesformand

 

Frank Gad
Adm. direktør

 

 

undefined

Dette site bruger cookies for at huske indstillinger, lave statistik og forbedre oplevelsen for dig. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.