NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K

Meddelelse nr. 26 / 2010 02. november 2010 CVR nr. 15701315

Delårsrapport for 3. kvartal 2010

 


Resumé: SP Group realiserede i de første 3 kvartaler i 2010 et resultat før skat og minoriteter på DKK 22,0 mio. mod et underskud på DKK 20,5 mio. i samme periode sidste år. Omsætningen målt i forhold til samme periode sidste år steg 26,2 % til DKK 631,2 mio., og EBITDA steg fra DKK 19,6 mio. til DKK 65,4 mio. Den positive udvikling i omsætningen og driftsindtjeningen realiseret i 2. halvår 2009 er således fortsat i 2010. Forventningerne til hele året opjusteres. Der forventes nu et resultat før skat og minoriteter på ca. DKK 25 mio. for hele 2010.

Bestyrelsen for SP Group A/S har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 3. kvartal 2010. Delårsrapporten rummer følgende hovedpunkter:

  • Omsætningen steg i de første 3 kvartaler i 2010 med DKK 130,9 mio. svarende til 26,2 % i forhold til samme periode sidste år til DKK 631,2 mio. I 3. kvartal 2010 voksede omsætningen 30,1 %.
  • Resultatet før afskrivninger (EBITDA) blev i de første 3 kvartaler i 2010 DKK 65,3 mio. mod DKK 19,6 mio. i samme periode i 2009. EBITDA blev DKK 22,6 mio. i 3. kvartal 2010 mod DKK 12,3 mio. i samme kvartal 2009.
  • Resultatet før finansielle poster (EBIT) blev i årets første 3 kvartaler i 2010 DKK 33,3 mio. mod DKK minus 10,3 mio. i samme periode i 2009.
  • Resultatet af finansielle poster blev DKK minus 11,3 mio. i årets 3 første kvartaler i 2010, hvilket er en forringelse på DKK 1,1 mio. i forhold til samme periode sidste år.
  • Resultatet før skat og minoriteter blev i de første 3 kvartaler i 2010 DKK 22,0 mio. mod DKK minus 20,5 mio. i samme periode sidste år. I 3. kvartal 2010 blev resultatet DKK 9,0 mio. – en betydelig forbedring fra minus DKK 1,0 mio. i samme kvartal i 2009.
  • Sprøjtestøbevirksomhederne SP Moulding og SP Medical havde pæn fremgang i omsætningen og en betydelig fremgang i driftsindtjeningen. EBITDA udgjorde i de første 3 kvartaler i 2010 således DKK 40,9 mio. mod DKK 10,9 mio. i samme periode i 2009.
  • Forretningsområdet Polyuretan havde betydelig fremgang i omsætningen og driftsindtjeningen i de første 3 kvartaler i 2010. EBITDA blev således DKK 25,0 mio. mod DKK 5,4 mio. i samme periode i 2009.
  • Forretningsområdet Vakuum havde en lille fremgang i omsætningen. EBITDA var negativ i de 3 første kvartaler i 2010 med DKK 4,0 mio., hvilket er en forringelse på DKK 2,5 mio. i forhold til samme periode i 2009.
  • I belægningsvirksomheden Accoat steg omsætningen i de første 3 kvartaler i 2010. EBITDA steg til DKK 11,8 mio. fra DKK 11,2 mio. i samme periode i 2009.
  • Pengestrømmene fra driften var i de første 3 kvartaler i 2010 positive med DKK 32,9 mio., hvor de i samme periode sidste år var positive med DKK 31,6 mio.
  • Der forventes nu et overskud før skat og minoriteter på ca. DKK 25 mio. i 2010 efter afholdelse af opstartsomkostninger til 3 nye produktionsenheder i Kina, Brasilien og Polen. Dette er et bedre resultat end i årene 2006 og 2007, som var Koncernens hidtil bedste år. Tidligere forventedes et overskud på godt DKK 20 mio. Der forventes fortsat en omsætning i niveauet DKK 850 mio. for hele året.

Læs hele rapporten her

  

 

Med venlig hilsen

 
   

 

Niels K. Agner
Bestyrelsesformand

 

Frank Gad
Adm. direktør

 

undefined

Dette site bruger cookies for at huske indstillinger, lave statistik og forbedre oplevelsen for dig. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.