NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K

Meddelelse nr. 15 / 2010 18. august 2010 CVR nr. 15701315

Delårsrapport for 1. halvår 2010

Resumé: SP Group realiserede i 1. halvår 2010 et resultat før skat og minoriteter på DKK 13,0 mio. mod et underskud på DKK 19,5 mio. i samme periode sidste år. Omsætningen målt i forhold til samme periode sidste år steg 24,3 % til DKK 421,0 mio., og EBITDA steg fra DKK 7,3 mio. til DKK 42,8 mio. Den positive udvikling i omsætningen og driftsindtjeningen realiseret i 2. halvår 2009 er således fortsat i 1. halvår 2010. Forventningerne til hele året opjusteres. Der forventes nu et resultat før skat og minoriteter på godt DKK 20 mio. for hele 2010.

Bestyrelsen for SP Group A/S har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. halvår 2010. Delårsrapporten rummer følgende hovedpunkter:

  • Omsætningen steg i 1. halvår 2010 med DKK 82,3 mio. svarende til 24,3 % i forhold til samme periode sidste år til DKK 421,0 mio. I 2. kvartal 2010 voksede omsætningen 29,3 %.
  • Resultatet før afskrivninger (EBITDA) blev i 1. halvår 2010 DKK 42,8 mio. mod DKK 7,3 mio. i 1. halvår 2009. EBITDA blev DKK 26,0 mio. i 2. kvartal 2010 og DKK 16,8 mio. i 1. kvartal 2010.
  • Resultatet før finansielle poster (EBIT) blev i 1. halvår 2010 DKK 20,7 mio. mod DKK minus 12,8 mio. i 1. halvår 2009.
  • Resultatet af finansielle poster blev DKK minus 7,7 mio. i 1. halvår 2010, hvilket er DKK 1,0 mio. dårligere end i samme periode sidste år. 
  • Resultatet før skat og minoriteter blev i 1. halvår 2010 DKK 13,0 mio. mod DKK minus 19,5 mio. i samme periode sidste år. I 2. kvartal 2010 blev resultatet DKK 8,5 mio. – en betydelig forbedring fra 1. kvartals resultat på DKK 4,5 mio. 
  • Sprøjtestøbevirksomhederne SP Moulding og SP Medical havde pæn fremgang i omsætningen og en betydelig fremgang i driftsindtjeningen. EBITDA udgjorde i 1. halvår 2010 således DKK 26,5 mio. mod DKK 3,9 mio. i samme periode i 2009. 
  • Forretningsområdet Polyuretan havde betydelig fremgang i omsætningen og driftsindtjeningen i 1. halvår 2010. EBITDA blev således DKK 16,8 mio. mod DKK 1,8 mio. i 1. halvår 2009. 
  • Forretningsområdet Vakuum havde en lille fremgang i omsætningen. EBITDA var negativ i 1. halvår 2010 med DKK 2,5 mio., hvilket er en forringelse på DKK 1,8 mio. i forhold til 1. halvår 2009. 
  • I belægningsvirksomheden Accoat steg omsætningen i 1. halvår 2010. EBITDA steg til DKK 8,1 mio. fra DKK 7,6 mio. i 1. halvår 2009. 
  • Pengestrømmene fra driften var i 1. halvår 2010 positive med DKK 22,0 mio., hvor de i samme periode sidste år var positive med DKK 16,3 mio.
  • Der forventes nu et overskud før skat og minoriteter på godt DKK 20 mio. i 2010, hvilket er på niveau med årene 2006 og 2007, som var Koncernens hidtil bedste år. Der forventes nu en omsætning i niveauet DKK 850 mio. for hele året, hvilket er noget højere end tidligere forventet.

Læs hele rapporten her

Spørgsmål angående denne fondsbørsmeddelelse kan rettes til adm. direktør Frank Gad.  

 

Med venlig hilsen

 
   

 

Niels K. Agner
Bestyrelsesformand

 

Frank Gad
Adm. direktør

 

 

 

undefined

Dette site bruger cookies for at huske indstillinger, lave statistik og forbedre oplevelsen for dig. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.