NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K

Meddelelse nr. 1 / 2009 26. marts 2009 CVR nr. 15701315

Årsrapport for 2008

Bestyrelsen for SP Group har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for 2008, som er vedhæftet i sin helhed. Årsrapporten har følgende hovedpunkter:
  • Omsætningen faldt 0,7% til DKK 863,7 mio. Justeret for køb og salg af virksomheder faldt omsætningen med 7,5%
  • Salget i udlandet voksede med 4,9% og udgør nu 43,8% af omsætningen
  • Salget til medico-kunder steg med 11,7% og udgør nu knapt 25% af omsætningen
  • Salget af produkter under eget varemærke forblev uændret på DKK 140 mio.
  • EBITDA faldt til DKK 60,3 mio.
  • De finansielle udgifter steg til DKK 31,9 mio. som følge af den højere gæld, et højere renteniveau, højere marginaler og tab på valutakursfluktuationer. I årets sidste to uger steg CHF således fra 470 til 497, hvilket sammen med fluktuationerne i PLN og USD reducerede resultatet med DKK 10 mio.
  • Resultatet før skat og minoriteter blev et underskud på DKK 14,9 mio.
  • Pengestrømmene fra driften var som ventet positive og blev på DKK 35,4 mio.

2009

  • Recessionen i en række lande kombineret med den finansielle uro medfører svære indtjeningsmuligheder
  • Det antages, at 2009 bliver et særdeles udfordrende år for fremstillingsindustrierne generelt
  • En række nye produkter og løsninger til kunder i specielt Health Care-, energi-, miljø- samt fødevarerelaterede industrier forventes at skabe vækst og indtjening, der i et vist omfang kan opveje nedgang i afsætningen til andre industrier
  • Der er foretaget en kraftig kapacitetstilpasning i løbet af 2008 og de første måneder af 2009, der reducerer omkostningsbasen
  • Der er ligeledes foretaget en kraftig opbremsning i nye investeringer
  • Ændringer i aktiviteter, råvare- og elpriser, valutaforhold samt konjunkturer kan påvirke forventningerne

Spørgsmål angående denne fondsbørsmeddelelse kan rettes til adm. direktør Frank Gad.

Download hele rapporten her 

 

Med venlig hilsen

 
   

 

Niels K. Agner
Bestyrelsesformand

 

Frank Gad
Adm. direktør

 

 

undefined

Dette site bruger cookies for at huske indstillinger, lave statistik og forbedre oplevelsen for dig. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.