OMX Nordic Exchange Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K
Delårsrapport for 1. kvartal 2008
Bestyrelsen for SP Group A/S har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. kvartal 2008.
Delårsrapporten rummer følgende hovedpunkter:
-
Omsætningen steg i 1. kvartal 1,0 pct. til DKK 228 mio. Den organiske vækst var negativ.
-
Resultatet før afskrivninger (EBITDA) blev DKK 17,3 mio. mod DKK 23,8 mio. i 1. kvartal 2007.
-
Resultatet før finansielle poster (EBIT) blev DKK 6,8 mio. mod DKK 14,7 mio. i 1. kvartal 2007.
-
Koncernens forretningsområde, Sprøjtestøbning inkl. SP Medical, havde en bedre udvikling end ventet og forbedrede EBIT med knap DKK 4 mio. til DKK 8,1 mio. på en lidt større omsætning.
-
Derimod oplevede både belægningsvirksomheden Accoat og forretningsområdet Polyuretan noget lavere omsætning og dårligere indtjening end forventet.
-
Forretningsområdet Vakuum har haft en fremgang i omsætningen som følge af købet af DKI Form, men indtjeningen er faldet.
-
Pengestrømmene fra driften er negative i 1. kvartal, idet en større kunde først har betalt sine forfaldne regninger medio april. Der er anvendt midler til køb af DKI Form, køb af 10 pct. af TPI Polytechniek og køb af 2 større maskiner, der var operationelt leasede.
-
Forventningerne til 2008 er fortsat et resultat før skat og minoriteter på ca. DKK 30 mio. Koncernens omsætning ventes fortsat at vokse med 3-7 pct. ved uændrede valutakurser og råvarepriser.
Spørgsmål angående denne fondsbørsmeddelse kan rettes til adm. direktør Frank Gad.
Med venlig hilsen |
|
Niels K. Agner |
Frank Gad |