Med venlig hilsen | |
Niels K. Agner Bestyrelsesformand |
Frank Gad Adm. direktør |
Københavns Fondsbørs A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K
Bestyrelsen i SP Group har i dag besluttet at udnævne økonomidirektør Jørgen Nielsen til medlem af selskabets direktion fra 1. marts 2007.
Jørgen Nielsen er 50 år, HD, og har været ansat i SP Group A/S siden 1987.
Direktionen i SP Group består herefter af Frank Gad, administrerende direktør/Chief Executive Officer, og Jørgen Nielsen, økonomidirektør/Chief Financial Officer.
Direktør Anders S. Andersen har desværre valgt at opsige sine stillinger i SP Group for opprioritering af andre interesser uden for SP Group og fratræder som direktør den 28. februar 2007. Anders S. Andersen vil fortsat være tilknyttet SP Group indtil den 31. juli 2007. Anders S. Andersen grundlagde Gibo Plast i 1986, som blev overtaget af SP Group i 1999.
I datterselskabet Gibo Plast, der producerer vakuumformede plastemner til industrien, udnævnes salgsdirektør Søren Jensen, 42 år, cand. merc., til administrerende direktør pr. 1. marts 2007.
I datterselskabet Tinby, der laver emner i polyuretan til industrien, har administrerende direktør Johannes Matthiesen grundet sygdom desværre valgt at fratræde sin stilling. Johannes Matthiesen vil fortsat være tilknyttet Tinby i det omfang, hans sygdom tillader det.
Salgsdirektør Steen Ole Therkelsen, 60 år, ingeniør, udnævnes til administrerende direktør i Tinby A/S pr. 1. marts 2007. Steen Ole Therkelsen har været ansat i Tinby A/S siden 1977.
Spørgsmål angående denne fondsbørsmeddelelse kan rettes til Adm. direktør Frank Gad.
Med venlig hilsen | |
Niels K. Agner Bestyrelsesformand |
Frank Gad Adm. direktør |