Københavns Fondsbørs A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K

Meddelelse nr. 16 / 2007 26. november 2007 CVR nr. 15701315

Indledende forhandlinger om køb af virksomhed

Gibo Plast A/S, der er et datterselskab af SP Group A/S, har indledt forhandlinger med aktionærerne i DKI Form A/S med henblik på overtagelse af den samlede aktiekapital i DKI Form A/S.

DKI Form er den næststørste virksomhed i Danmark inden for vakuumformning og har en stor eksportandel og en stærk markedsposition inden for den automotive industri i Europa. DKI Form er inde i en god vækst.

DKI Form omsatte i seneste regnskabsår for DKK 48 mio.

Gibo Plast og DKI Form supplerer hinanden godt, og en sammenlægning vil skabe en stærk og kompetent virksomhed, der effektivt kan håndtere meget store og komplicerede projekter for vore industrikunder i Nordeuropa, hvorfor der både forventes salgs- og omkostningssynergier på lidt længere sigt.

Købet vil, hvis det gennemføres som planlagt, bidrage positivt til SP Groups indtjening og omsætning i 2008 samt de efterfølgende år. Købet vil ske kontant med forventet overtagelse den 1. januar 2008.

Forhandlingerne om mulig overtagelse forventes afsluttet primo december 2007 efter endt due diligence.

Spørgsmål angående denne fondsbørsmeddelelse kan rettes til adm. direktør Frank Gad.

 

Med venlig hilsen  
   
Niels K. Agner
Bestyrelsesformand
Frank Gad
Adm. direktør

 

 

undefined

Dette site bruger cookies for at huske indstillinger, lave statistik og forbedre oplevelsen for dig. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.