Københavns Fondsbørs A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K

Meddelelse nr. 12 / 2007 03. juli 2007 CVR nr. 15701315

Etablering af warrantordning

Bestyrelsen har i dag besluttet at etablere en incitamentsordning for selskabets direktion og 20 ledende medarbejdere. Ordningen er baseret på warrants, der udstedes ved bestyrelsens udnyttelse af bemyndigelsen i vedtægternes pkt. 5 stk. 3, der blev givet på den seneste generalforsamling den 27. april i år, hvor programmet blev forelagt. Der udstedes i alt 80.000 stk., hvoraf direktionen tildeles 20.000 stk., og de resterende tildeles de ledende medarbejdere.

Tildelingen er begrundet i et ønske om at knytte de ledende medarbejdere tættere til koncernen.

Udnyttelseskursen er fastsat til 160 pr. nom. DKK 100 aktier med tillæg af 7,5% p.a. regnet fra den 1. maj 2007, og indtil udnyttelse sker. Udnyttelseskursen er fastsat ud fra børskursen umiddelbart før og efter offentliggørelsen af Årsrapporten den 29. marts 2007.

De udstedte warrants kan benyttes til køb af aktier i selskabet i perioden 1. april 2010 og indtil 31. marts 2011, dog således, at udnyttelse kun kan ske i de første 2 uger af de perioder, hvor ledelsen i henhold til selskabets interne regler kan handle med selskabets aktier.

Fratræder deltagerne af det selskab i koncernen, hvor vedkommende er ansat, reduceres antallet af warrants forholdsmæssigt således, at der tages højde for, at deltageren kun har haft tilknytning til koncernen i en del af ordningens løbetid.

De udstedte warrants anslås at få en samlet markedsværdi på ca. DKK 4,9 mio. Markedsværdien af de udstedte warrants er beregnet ud fra Black-Scholes-modellen med anvendelse af en volatilitet på 31% (beregnet ud fra selskabets aktiekurser de seneste 12 mdr.), et renteniveau på 4,25%, en aktiekurs på DKK 215 og under forudsætning af, at de tildelte warrants udnyttes i marts 2010. Der tages ikke højde for eventuelle udbyttebetalinger i perioden. 

Spørgsmål angående denne fondsbørsmeddelelse kan rettes til adm. direktør Frank Gad.

 

Med venlig hilsen  
   
Niels K. Agner
Bestyrelsesformand
Frank Gad
Adm. direktør

 

 

undefined

Dette site bruger cookies for at huske indstillinger, lave statistik og forbedre oplevelsen for dig. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.