NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K

Meddelelse nr. 8 / 2011 26. april 2011 CVR nr. 15701315

Delårsrapport for 1. kvartal 2011

Resumé: SP Group realiserede i det første kvartal i 2011 et resultat før skat og minoriteter på DKK 10,1 mio. mod DKK 4,5 mio. i samme periode sidste år. Omsætningen målt i forhold til samme periode sidste år steg 23,2 % til DKK 249,2 mio., og EBITDA steg fra DKK 16,8 mio. til DKK 25,7 mio. svarende til 53 %. Den positive udvikling i omsætningen og driftsindtjeningen realiseret i 2010 er således fortsat i 2011. Forventningerne til hele året fastholdes. Der forventes fortsat et resultat før skat og minoriteter lidt over DKK 30 mio. for hele 2011.

Bestyrelsen for SP Group A/S har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. kvartal 2011.

Delårsrapporten rummer følgende hovedpunkter:

  • Omsætningen steg i første kvartal i 2011 med DKK 47,0 mio. svarende til 23,2 % i forhold til samme periode sidste år til DKK 249,2 mio.
  • Resultatet før afskrivninger (EBITDA) blev i første kvartal i 2011 DKK 25,7 mio. mod DKK 16,8 mio. i samme periode i 2010 svarende til 53%.
  • Resultatet før finansielle poster (EBIT) blev i årets første kvartal i 2011 DKK 14,8 mio. mod DKK 7,0 mio. i samme periode i 2010.
  • Resultatet af finansielle poster blev DKK minus 4,8 mio. i årets første kvartal i 2011, hvilket er en forringelse på DKK 2,3 mio. i forhold til samme periode sidste år.
  • Resultatet før skat og minoriteter blev i første kvartal i 2011 DKK 10,1 mio. mod DKK 4,5 mio. i samme periode sidste år.
  • I belægningsvirksomheden (Accoat) faldt omsætningen i første kvartal i 2011 med DKK 0,6 mio. EBITDA faldt til DKK 2,2 mio. fra DKK 3,9 mio. i samme periode i 2010.
  • Plastvirksomhederne (SP Moulding, SP Medical, Tinby, TPI, Ergomat og Gibo Plast) havde samlet pæn fremgang i omsætningen og en betydelig fremgang i driftsindtjeningen. EBITDA udgjorde i første kvartal i 2011 således DKK 28,0 mio. mod DKK 16,0 mio. i samme periode i 2010.
  • Pengestrømmene fra driften var i første kvartal i 2011 negative med DKK 12,9 mio., hvor de i samme periode sidste år var positive med DKK 10,7 mio.
  • Der forventes fortsat et overskud før skat og minoriteter lidt over DKK 30 mio. i 2011 efter afholdelse af indkøringsomkostninger til 4 nye produktionsenheder i Kina, Brasilien, Danmark og Polen. Der forventes fortsat en omsætning på lidt mere end DKK 850 mio. for hele året, men det er for tidligt at kvantificere dette, da markedsudsigterne fortsat er uklare.

Frank Gad udtaler: ”Vi glæder os over, at kunderne øger deres køb hos os, og at vor indtjening fortsat øges. Den stigende Euro, målt over for USD og de asiatiske valutaer, kombineret med stigende råmaterialepriser og øgede energiafgifter vanskeliggør vore kunders og vor eksport ud af Europa og er stærkt bekymrende på sigt”.

Læs hele rapporten her

   
   

 

Niels K. Agner
Bestyrelsesformand

 

Frank Gad
Adm. direktør

 

 

undefined

Dette site bruger cookies for at huske indstillinger, lave statistik og forbedre oplevelsen for dig. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.