NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1067 København K

Meddelelse nr. 14 / 2009 19. august 2009 CVR nr. 15701315

Delårsrapport for 1. halvår 2009

Resumé: Resultatet for 1. halvår er som ventet kraftigt negativt påvirket af de ekstreme forhold på afsætningsmarkederne globalt. SP Group realiserede i 1. halvår et resultat før skat og minoriteter på DKK -19,5 mio. Omsætningen målt i forhold til samme halvår sidste år faldt med 25% til DKK 338,7 mio., og EBITDA blev DKK 7,3 mio. 2. kvartal forløb dog bedre end 1. kvartal. Recessionen påvirker hele Koncernen, men en stram omkostningsstyring og kapacitetstilpasning har sammen med den øgede afsætning til kunder i specielt medico industrien medvirket til delvist at opveje nedgangen i afsætningen til andre industrier.

Bestyrelsen for SP Group A/S har i dag behandlet og godkendt delårsrapporten for 1. halvår 2009.

Delårsrapporten rummer følgende hovedpunkter:

  • Omsætningen faldt i 1. halvår 2009 med DKK 113,4 mio. (25%) i forhold til samme periode sidste år til DKK 338,7 mio.
  • Resultatet før afskrivninger (EBITDA) blev i 1. halvår 2009 DKK 7,3 mio. mod DKK 33,6 mio. i 1. halvår 2008. EBITDA blev DKK 6,1 mio. i 2. kvartal og DKK 1,2 mio. i 1. kvartal.
  • Der var i 2. kvartal positivt EBITDA i alle 4 forretningsområder.
  • Resultatet før finansielle poster (EBIT) blev i 1. halvår 2009 DKK -12,8 mio. mod DKK 13,1 mio. i 1. halvår 2008.
  • Resultatet af finansielle poster blev DKK -6,6 mio. i 1. halvår 2009, hvilket er DKK 8,5 mio. bedre end i samme periode sidste år.
  • Resultatet før skat og minoriteter blev i 1. halvår 2009 DKK – 19,5 mio. mod DKK -2,0 mio. i samme periode sidste år. I 2. kvartal blev tabet DKK 6,8 mio. – en betydelig forbedring fra 1. kvartals tab på DKK 12,7 mio.
  • Sprøjtestøbevirksomhederne SP Moulding og SP Medical havde tilbagegang på 32% i omsætningen og en tilbagegang i indtjeningen. Driftsindtjeningen (EBITDA) blev forbedret i 2. kvartal i forhold til 1. kvartal og er positiv. 
  • Forretningsområdet Polyuretan havde tilbagegang på 31% i omsætningen i 1. halvår. Driftsindtjeningen, (EBITDA), var positiv i 2. kvartal og mere end opvejede tabet i 1. kvartal.
  • Forretningsområdet Vakuum havde tilbagegang i omsætningen på 29% og et mindre underskud end ventet. Driftsindtjeningen (EBITDA), var positiv i 2. kvartal, men ikke stor nok til at dække 1. kvartals underskud. 
  • Belægningsvirksomheden Accoat havde en pæn fremgang i omsætningen på 22% og en højere driftsindtjening.
  • Pengestrømmene fra driften var i 1. halvår 2009 positive med DKK 16,3 mio., hvor de i samme periode sidste år var på DKK 19,2 mio. 
  • Der forventes et underskud i 2009, men et overskud i 2010.

Læs hele rapporten her

 

Med venlig hilsen

 
   

 

Niels K. Agner
Bestyrelsesformand

 

Frank Gad
Adm. direktør

 

 

 

 

undefined

Dette site bruger cookies for at huske indstillinger, lave statistik og forbedre oplevelsen for dig. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.